Din indkøbskurv er tom

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron Maestro VISA MasterCard

Generelt om fodring

Skrevet den 22. november 2003 af: Dyrlæge Kristina Johansen

Lidt om papegøjefodring som videnskab

 

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal fodre sin papegøje. Det virker nogen gange som om der er ligeså mange meninger om papegøjefodring som der er papegøje-ejere! Dette skyldes muligvis, at man i mange år ikke har haft nogen eksakt viden omkring papegøje-fugles næringsbehov. De eksisterende teorier, der fandtes, var udviklet udfra iagttagelser, man havde gjort på papegøjer i naturen.
Denne situation er langsomt ved at ændre sig. Der er faktisk lavet videnskabelige studier for at klarlægge papegøjers egentlige næringsbehov. Samtidig har nyere adfærdsstudier i naturen vist, at papegøjers fødesøgning er langt mere kompliceret end hidtil antaget.
Formålet med denne lille artikel er at gøre det nemmere for dig at vurdere, hvad du kan fodre dine papegøjer med. Men der er ingen lette løsninger! Papegøjer er og bliver komplicerede skabninger, både hvad angår fodring og adfærd. Det er jo dette, der gør dem så spændende! Men det er dit ansvar som ejer at give dine fugle de optimale betingelser for så helst at opnå sunde, trivelige og velstimulerede fugle.

Min fugl ser flot ud og er i god foderstand, så kan der da ikke være nogle problemer?
Jo, det kan der sagtens. Kroppen kan langt hen ad vejen kompensere for dårlig ernæring, og derfor kan man ofte ikke se på en fugl fysisk, hvis den ikke bliver fodret optimalt. I naturen gælder det for fuglenes overlevelse, at de ikke må vise svaghed. Svage fugle tiltrækker rovfugle og rovdyr og hos nogle fuglearter smides svage individer simpelthen ud af gruppen. Det er for risikabelt at have sådan én hængende, for det tiltrækker ubehagelig opmærksomhed.
Men en fugl i dårlig ernæringstilstand er i en form for konstant, skjult stress-tilstand. Alle kroppens organer kører på højtryk for at kompensere for manglende balance i foderet. Der skal derfor ikke meget til for at vælte læsset, og så står du med en syg papegøje. Når først papegøjen viser tegn på sygdom, er det meget sent i forløbet, og det kan være meget svært at redde situationen. En papegøje der viser sygdom er en meget alvorlig sag og noget vi for alt i verden vil undgå!!

Frøfoder
Mange har traditionelt fodret deres papegøjer med forskellige frøblandinger, men det er meget svært at sikre sig, at fuglene får dækket alle deres behov. De frø, der er til at få fat i Europa, er helt anderledes end de frø, som fuglene spiser i naturen. Udbuddet af frø i naturen er også meget større end det, du kan tilbyde dine fugle under danske forhold.
De fleste kommercielt tilgængelige frø har nogle indbyggede problemer. Fedtindholdet er meget højt, ofte 50-70%, og indholdet af de fleste vitaminer er meget lavt. Desuden har frø en meget skæv calcium-fosfor balance, der let bevirker, at fuglen får kalkmangel. Der er 10-20 gange så meget fosfor i forhold til kalk i de fleste frø, hvor det ønskede forhold er dobbelt så meget kalk, som fosfor!!
Fugle æder indtil deres energibehov er dækket. Hvis de fodres med mange ”tomme kalorier” som tilfældet er med frø, så når de deres daglige kalorie-indtag længe forinden, de har fået nok af de andre næringsstoffer. Derfor kan du komme i den mærkelige situation, at din fugl ikke bliver fed af at spise fede frø, men den får ikke dækket sit behov for protein, vitaminer og mineraler. Ofte sker der nu det, at fuglen bliver for fed. Fra min tid indenfor dyrlægepraksis ved jeg, at mange papegøjer er for fede, når de kommer til dyrlægen men, at ejeren ikke er klar over det.
Kan man så ikke bare supplere frøene med de ting de mangler, bliver jeg spurgt. Men svaret er, at det er ikke sådan ligetil. Hvis man tilsætter et pulver indeholdende de pågældende næringsstoffer, så risikerer man let, at det drysser af. Man ved derfor ikke nøjagtig, hvor meget fuglen egentlig optager. Andre ”coater” frøene med vitaminer/mineraler, men da de fleste ”gøjer” fjerner skallen inden spisning, så er dette ikke meget bevendt. Atter andre tilsætter små vitaminpiller, men de fleste papegøjer foretrækker frøene og så nytter det jo ikke meget.

Hvordan klarer papegøjerne sig så i naturen?
I naturen er der som nævnt meget at vælge imellem. Der er samtidig stor sæsonvariation i udbuddet af føde. Derfor sker der en kompleks afbalancering af dyrets foder. Nogle papegøjetyper flyver dagligt lange strækninger for at komme til specielle lerskrænter, hvor de spiser af leret og derved optager vigtige mineraler og fordøjelses-regulerende stoffer. Fugle i naturen rør sig ofte meget mere. De flyver mange timer og mange kilometer hver dag for at søge føde og bruger derfor mere energi. Fuglene tilpasser sig disse forhold og den tilgængelige føde, og kun de stærkeste og bedst tilpassede klarer den. På grund af det meget komplekse og varierede udbud af foderemner og fuglenes anderledes levestil, er det svært at sidestille med et liv i fangenskab. Nogle papegøjer lever hovedsageligt af frugt og skud og æder næsten ikke frø.
Ofte bruges frø og nødder mest som et kærkomment energitilskud, der er attraktivt for en papegøje, der bruger enorme mængder energi på sine lange flyveture.
Alt i alt må man i hvert fald slå fast, at der ikke findes ret mange jordnødder og solsikkefrø, der hvor papegøjerne kommer fra!!

Nogle frø er jo ikke så slemme som solsikkefrø og jordnødder, kan man ikke bare bruge dem? Og hvad med spiret frø?
Nøgleproblemet er papegøjers enorme behov for at selektere og udvælge. Hvis du laver en frøblanding, der egentlig burde dække fuglenes behov nogenlunde (og jeg er endnu aldrig blevet introduceret for en frøblanding, der opfyldte dette løfte, når man undersøgte varedeklarationen), så har du stadig givet fuglen en mulighed for at vælge. Medmindre du fodrer så restriktivt, at du tvinger fuglen til at spise alt op, så kan du risikere, at den vælger en ensidig del af foderet, og ikke spiser de små tilskudspiller eller andet, der skal opveje ubalancerne.
Med hensyn til spiret frø har visse undersøgelser vist, at disse ikke indeholder væsentligt anderledes næringsstoffer end tørre frø. Dog indeholder de noget mere vand. Til gengæld har spiret frø, uanset hvor hygiejnisk du dyrker det, et enormt højt kimtal (smækfyldt med bakterier og svampesporer, der bare er så små, at man ikke kan se dem). Antallet af uønskede mikrober stiger voldsomt med tiden. Allerede efter et døgn er antallet alarmerende højt. Små mængder spirer, specielt i yngle-perioden, kan dog have sin berettigelse.

Hvad skal jeg så fodre med?
Den eneste måde at sikre, at papegøjen får dækket sit næringsbehov, er at tilbyde den et fornuftigt pelletfoder som basisfoder. Et pelletfoder har den egenskab, at hver bid indeholder det samme og hvis det ellers er et fornuftigt fuglefoder, så ved du at din fugl får, hvad den skal have.
Men husk: pelletfoder er kun et basisfoder
Det er vigtigt at forstå, at fuglen også har nogle andre behov end blot korrekt ernæring. Da fødesøgningsadfærd er en vigtig del af papegøjers hverdag, så er det vigtigt at du også fodrer med friske grene, frugt og grønt. I nogle tilfælde, f.eks. til grå jaco, kan det være en god idé at give en lille smule frø, eller allerbedst en palmenød i ny og næ i vinterhalvåret. Gælder dog kun fugle, der bor udendørs. De kan nemlig få brug for lidt ekstra sul for at holde varmen.
I mange Zoo’s tilsætter man kaolin til ara’ers foder for at efterligne virkningen af det ler, de optager i naturen.
Men pas på! Du skal ikke give for meget ved siden af pellet-foderet, for så vælter du den balance, der søges opnået. En god tommelfingerregel siger at ca. 70-80 % af tørstoffet skal være pellets. Men da de fleste frugter og grøntsager er 85-95% vand, så betyder det, at du rent vægtmæssigt kan give ca. halvt af hvert. Forudsat at din fugl spiser det hele!!
En god idé er at give pellets om morgenen mens din ”gøje” er sulten, og så først når den har spist nok pellets, kan du fodre med frugt og grønt.
God fornøjelse


Af Dyrlæge Kristina Johansen